Anders Bodelsen - Mørklægning

Udgivet år: 1989
Sideantal: 186
Læst: Januar 2011
Karakter: 3/5





En kendt filmproducent og vekseler, Otto Baumann, bliver myrdet i Klampenborg. Han har netop forladt et selskab på en restaurant og går den vej hjem, han altid går. Året er 1944 og det danske samfund er mere eller mindre i opløsning på dette tidspunkt.

To betjente bliver sat på sagen uden håb om egentlig opklaring, da de har så mange mordsager. Det er krigstid, tyskerne har besat Danmark og folk bliver jævnligt skudt ned på gaden. De to kriminalassistenter er Andersen og Nielsen, og de gør et oprigtigt forsøg på at få hul på sagen. Men de er knapt kommet igang før politiet bliver sat ud af spillet af tyskerne og interneret.

Det lykkes dog Nielsen at gå under jorden, hvor han fortsætter opklaringen i det skjulte og med konens hjælp.

Det er en god historie med uventet afslutning og en nem lille bog at sluge. Forfatteren formår at skildre en tid og personer i tiden meget fint og sikkert. Jeg er dog lidt utilfreds med selve slutningen af romanen, den kunne godt have været lidt længere. Jeg synes, jeg mangler noget.

David Baldacci - Hjem til jul

Originaltitel: The Christmas Train

Udgave: Dansk oversættelse

Udgivelsesår: 2003

Sideantal: 224

Læst: December. 2010

Karakter: 1/5

Omkring juletid fandt jeg denne bog frem fra reolen med håbet og ønsket om at læse en god julebog. Der er nu ikke meget jul i bogen udover titlen. Det blev noget af en skuffelse!

Tom Langdon, en tidligere krigskorrespondent og nuværende journalist for intetsigende artikler i den lokale presse, skal med tog hjem fra Washington til Los Angeles for at fejre jul med kæresten. Om bord i toget møder han en række mærkelige personer, en præst, et ungt par, som skal giftes, en listetyv og flere andre, som man kan undre sig over, at de overhovedet har plads i bogen. Han møder også sin gamle kæreste, der forlod ham for flere år siden og som han ikke har glemt.

Toget kører på skinner - i hvert fald indtil det støder på alt for meget sne - men det gør historien ikke. At jeg kom igennem alle 224 sider, synes jeg er lidt af en præstation. Jeg er nu glad for jeg nåede igennem for det giver mig anledning til at kalde den superdårlig i stedet for blot dårlig!

Når man læser en roman, forventer man lidt dybde, lidt indsigt i personernes indre, men denne roman er overfladisk som en dårlig film med middelmådige skuespillere. Historien er desuden temmelig utroværdig rigtig mange steder. Det fungerer ganske enkelt ikke.

Slutningen fik mig til at spærre øjnene op. Jeg skal ikke afsløre den her, men den tog utroværdigheden op på et meget højere niveau! Den er direkte latterlig!

Lise Bidstrup - Afkørsel 12 mod Caribien

Udgivet år: 2009
Sideantal: 223
Læst: Januar 2011
Karakter: 4/5







Julie er en kvinde i trediverne med godt job, mand og to børn, men hun er i den grad kørt fast i hverdagen. Så meget, at hun føler, hun ingen kærlighed har tilbage til hverken mand eller børn.

En dag på vej til arbejdet, er hun så træt af det hele, at hun kortvarigt overvejer at smadre bilen ind i autoværnet på motorvejen. I stedet kører hun hjem igen, pakker en kuffert, skriver en besked til manden og kører til lufthavnen. Her vælger hun et fly til Caribien og drager afsted.

I Caribien møder hun den lidt mystiske Owen og hans hund Boog. Han tilbyder sig som turistguide, men man finder snart ud af, at han er en slags skytsånd. Julie oplever og udsættes for lidt af hvert i sit nye liv, fra engangs-eventyr til voldeligt overfald. Owen er dog hele tiden i nærheden, hjælper og leder hende. På en lidt kringlet måde får han hende til at træffe det rigtige valg for hende og til at stå ved valget.

Man følger hendes vej gennem det caribiske eventyr, afbrudt af kapitler, som starter ens - nemlig med, at hun kører på motorvejen på vej hjem fra arbejde, men kapitlerne har forskellige slutninger, som en række tankeeksperimenter: hvad nu, hvis der skete det og det ... hvad nu hvis ... man tager afkørsel 12 mod Caribien? Hvad er drøm og hvad er virkelighed?

Jeg vil ikke afsløre slutningen, men blot anbefale bogen til andre læsere. Forfatteren har en konsekvent skrivestil, som jeg synes godt om og sammen med det psykologiske plot bliver bogen både underholdende og vedkommende.

Alaa al-Aswany - Yacobians Hus

Originaltitel: 'Imarat Ya'qubyan
Udgave: Dansk oversættelse
Udgivet år: 2009
Sideantal: 256
Læst: Januar 2011
Karakter: 4/5








Bogens handling er bygget op omkring et lejligheds-kompleks i det centrale Cairo i 1990'erne, et smukt gammelt hus, som bebos af en blandet skare af forretningsfolk og fattige arbejdere, hvis skæbner fletter sig ind i hinanden.


Det er en roman om det moderne Egypten på en tid, hvor landet er splittet mellem det religiøse, den muslimske verden og den europæiske "moderne" indflydelse. Det er en roman om magt, dobbeltmoral, kærlighed, sex, politik, korruption, penge og religion blandet til en farverig cocktail.


Nogle af de personer, vi møder i bogen er:


Taha - portnerens søn, fattig, intelligent og ambitiøs. Han vil være politibetjent og arbejder målrettet for at opnå de rigtige kvalifikationer, men til den endelige prøve, opdager han, hvor korrupt systemet er. Uanset hvor meget han stræber, bliver han aldrig optaget, da han er søn af en portner. I stedet starter han på universitetet, hvor han bliver involveret i en fundamentalistisk gruppe og drømmer om at få lov til at blive martyr. Han er forlovet med Busayna, men væmmes mere og mere over hendes europæiske måde at klæde og opføre sig på.


Busayna - har mistet sin far og er nødt til at arbejde. Hun finder arbejde hos en chef, som kræver en form for kropslig nærkontakt mod betaling. Hun væmmes ved dette og føler sig ikke tro mod sin religion, men opdager, at omgangskredsen og selv hendes egen mor fortolker koranen, så det er i orden at tjene penge således, da familiens overlevelse er det vigtigste.


Hatem - er journalist og homoseksuel - og lever et udsvævende liv med alkohol. Han forelsker sig håbløst i Abduh, som er gift og har et barn. Hatem prøver at købe og besnære Abduh til at blive ved ham, men Abduh har svært ved at stå ved sin seksualitet af frygt for guds vrede.


Zaki - en ældre aristokratisk herre, som mener han er den største kvindebedårer i verdenen. Han bliver snydt af en kvinde og ender i en voldsom familiefejde med sin søster.


Det er en enestående og intens roman med nogle fascinerende personskildringer. Den er et fantastisk portræt af det moderne Egypten. 

Herbjørg Wassmo: Hundrede år

r

Norsk originaltitel: Hundre år
Udgave: Dansk oversættelse
Udgivet år: 2010
Sideantal: 442
Læst: Januar 2011
Karakter: 4/5











Dette er en slægtsroman først og fremmest om forfatterens mor, mormor og oldemor, tre generationer, tre stærke kvinders liv, overlevelse, håb og drømme, men også om Herbjørg Wassmo selv, der som barn udsættes for seksuelle overgreb fra faderens side. For at overleve skammen skrev hun dagbog over overgrebene og gemte siderne i en voksdugspose bag en planke i kostalden. 

Oldemoderen, Sara Susanne, bliver født præcis 100 år før Herbjørg Wassmo, heraf bogens titel. I en ung alder bliver hun gift med den meget stammende og næsten stumme Johannes og de får 12 børn sammen. Hun sidder model for englen på den altertavle, som i dag hænger i katedralen i Lofoten: Altertavle Lofoten-Katedralen. Kunstneren er præsten og de får en slags blufærdigt kærlighedsforhold til hinanden, mens hun er model. Han introducerer hende til litteraturen og hun tager den til sig med stor fascination.

Hendes yngste barn, Elida, gifter sig mod moderens vilje med den svagelige Fredrik og får 10 børn. Fredrik får hjerteproblemer og skal rejse til Oslo for at blive behandlet på Rikshospitalet. Familien splittes op idet nogle af børnene må i familiepleje og gården sælges. Efter Fredriks død, vil Elida have alle børn hjem igen, men lille Hjørdis (Wassmos mor) vil ikke hen til den fremmede dame, hun vil blive hos plejeforældrene, som hun  betragter som sine egne.

Det er et stort tab for Hjørdis at miste plejeforældrene, noget hun aldrig kommer sig over og søger kærligheden hos en mand, der ikke kan give hende den, men i stedet kontrollerer hendes liv og misbruger deres barn.

Det er en stærk og spændende historie, især oldemoderen Sara Susannes længsler, kvaler og fødselsproblemer virker stærkest. De øvrige personers historie kommer i bogen som ulogiske afbrydelser og det kan godt virke både forstyrrende og forvirrende. Jeg ville gerne have læst alle fire kvinders historie i kronologisk rækkefølge.

Samlet set er det en gribende roman om stærke kvinder og mænd der ikke er svage, om dagligliv gennem 100 år, overlevelse når vinteren er streng, drømme der tabes i hverdagens nødvendighed og meget mere på godt og ondt. Bogen kan klart anbefales.

Kazuo Ishiguro: Slip mig aldrig

Originaltitel: Never Let Me Go
Udgave: Dansk oversættelse
Udg. år: 2005
Sideantal: 288
Læst: Januar 2010
Karakter: 4/5





Dette er en science-fiction roman uden grønne mænd i en ufo. Den er maskeret som en roman om en engelsk kostskole og nogle unge menneskers hverdag og liv. Handlingen udspiller sig i England i 1990'erne og virker meget realistisk.

Fortælleren er Kathy, 31 år, har været plejer i snart 12 år. Hun er vokset op på Hailsham, en isoleret, idyllisk kostskole langt ude på landet et sted i England, sammen med andre forældreløse børn. Hun fortæller sin historie, som også omfatter Ruth og Tommy, til en patient og hun gør det meget omhyggeligt, minutiøst til tider.

Hun husker tiden på Hailsham som tryg og fredelig. Børnene på Hailsham bliver opdraget af forskellige værger som giver dem en god uddannelse og opfordrer dem til at udvikle deres kunstneriske evner. Man får gennem Kathy indblik i deres hverdag med venskaber, skænderier og oplevelser, som om det er helt almindelige børn på en helt almindelig kostskole.

Langsomt går det op for én, at disse forældreløse børn ikke er så almindelige alligevel. De har aldrig haft forældre, de er kloner af "rigtige" mennesker og meningen med hele deres tilværelse er at blive organdonorer efter en periode som plejere for andre donorer. Fire donationer skal de igennem før de "afslutter". Begrebet død findes ikke i deres bevidsthed.

Kathys beretning fortælles i talesprog, langsomt og omhyggeligt. Det kan til tider sætte læserens tålmodighed på prøve samtidig med, man holdes i en spænding, hvor man ønsker at få mere at vide. Hvorfor afskærmes disse børn fra omverdenen? Hvorfor opfordres de til at være kreative? Hvorfor udvælger Madame de bedste værker til et galleri, de aldrig ser? Og hvorfor er Madame og andre bange for dem?

Gennem Kathys fortælling går det efterhånden op for både læseren og personerne i bogen, hvordan det hele hænger sammen og meningen bagved.

Bogen sætter spørgsmålstegn ved en række emner som kloning, organdonation og liv frembragt i laboratorier. Den pirker også til vores opfattelse af, hvad et liv, en tilværelse er. Hvad skal vi bruge tiden mellem fødsel og død på? Skal vi overhovedet fylde den med noget, når nu vi uundgåeligt skal dø alligevel? Og huskes vi bagefter?

Bogen er til tider lidt træg, alligevel kan man ikke lade den ligge for man ønsker svar på de spørgsmål, man stiller sig selv undervejs. Efter endt læsning er den ætset ind i bevidstheden og tankerne flyver videre med det håb, at bogen forbliver science-fiction.

Peter Langwithz: Auschwitz

Udg. år: 2005
Sideantal: 431
Læst: 2004
Karakter: 5/5






Dette er en dansk beskrivelse af koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz, hvor mere end én million mennesker omkom. Man får en komplet beskrivelse af lejrens historie, dagligdagen, pinslerne, ydmygelserne og døden, og han beskriver alle fangerne ikke kun jøderne. Sproget er nøgternt og beskrivende - og det virker meget stærkt.

Der var ingen overraskelser i bogen, jeg kendte historien, men den krøb i den grad ind under huden på mig. Beretningen er så intens og grufuld på trods af nøgternheden, at man på én gang ikke kan slippe den og alligevel ønsker at lægge den fra sig fordi man ikke kan kapere mere. Den var rigtig svær at ryste af sig.

John Irving: Indtil jeg finder dig

Originaltitel: Until I find you
Udgave: Dansk overættelse
Udg. år: 2005
Sideantal: 839
Læst: August 2007
Karakter: 1/5




Jeg har virkelig kæmpet med denne bog og alligevel måtte jeg opgive den. Jeg har ellers den holdning at jeg vil læse en bog til ende uanset, hvor dårlig den er, så jeg kan bedømme den optimalt. Denne bog er på over 800 sider og efter næsten 300 sider, udviklede det sig til pligtlæsning i stedet for lystlæsning. Det dur ikke.

Den er delt op i 5 dele. I første del følger man en dreng, Jack, og hans mor, som er tatovør, på deres rejse rundt i flere lande på jagt efter Jacks far. Det er en meget laaaang beskrivelse! I næste del er Jack, der nu er 8 år, startet på pigeskole, og denne del handler overordnet om Jacks tissemand og så lidt kedsommelig skuespil.

I tredje del er Jack blevet ældre, men emnet kredser stadig om forholdet til det andet køn og en vis legemesdel.

Her gav jeg op. Hvis jeg sad på en øde ø med kun denne bog, skulle den nok blive læst, men jeg har begrænset tid og en stak mere spændende bøger, så Irving må ryge ud.

Det er lidt skuffende for jeg holder normalt meget af Irvings bøger, "Hotel New Hampshire" og "Æbleblomstreglementet" står som favoritter. Måske har jeg ændret smag, jeg ved det ikke, men denne bog keder mig grusomt. Når en bog ikke fænger ved side 300, så dur den ikke. Havde den bare været halvt så lang...

Lesley Pearse: Husk mig!

Originaltitel: Remember me.
Udgave: Dansk oversættelse
Udg. år: 2006
Sideantal: 422
Læst: August 2006
Karakter: 4/5









Dette er en historisk roman, som er baseret på en virkelig kvindes historie - nemlig Mary Broad, der som 18-årig rejser fra en lille landsby i England til Plymouth for at finde arbejde. Det er bare ikke så nemt, hun kommer i dårligt selskab og forsøger sig som tyv, men bliver fanget. Hun dømmes til døden (!) som 20-årig i 1786, men får dommen omstødt til syv år som straffefange i Englands nye straffefangekoloni i Australien, Botany Bay.

Rejsen dertil er straf nok. For overhovedet at overleve laver hun nogle handler med skibets officerer. Hun finder en styrke i sig selv, hun næppe vidste, hun havde.

I Australien gifter hun sig med straffefangen Will, et ægteskab som bygger mere på fornuft og overlevelse end kærlighed, selvom der bestemt er kærlighed i forholdet.

Mary opfører sig som en eksemplarisk straffefange, gør sit bedste for mand og børn, mens hun samtidig kun kan tænke på én ting: flugt.

Det lykkes rent faktisk at flygte med mand, børn og nogle andre straffefanger - 3000 mil over havet til en anden ø. Det er ikke uden omkostninger. Et af børnene dør på vejen og manden dør på øen. Hun bliver fanget og sendt hjem til England for at blive hængt.

En officer fra det skib, som fragtede hende til Australien, har stadig følelser for hende og kæmper for hendes frigivelse sammen med andre, som også finder hendes dom uretfærdig. Hun har på dette tidspunkt virkelig betalt for sit forsøg på tyveri.

Jeg vil ikke røbe slutningen, men blot anbefale at læse den for den er medrivende. At den er bygget over en virkelig historie, gør den ekstra grum. Utroligt hvad mennesker formår selv under de strengeste forhold.

Ken Follett: Uendelig verden

Originaltitel: World without end
Udgave: Dansk oversættelse
Udg. år: 2008
Sideantal: 1063
Læst: Oktober 2008
Karakter: 4/5


Romanen er en selvstændig fortsættelse af "Jordens søjler" og foregår ca. 150 år senere. Handlingen udspiller sig omkring et kloster i den fiktive engelske by Kingsbridge i 1300-tallet, en periode præget af krig mellem England og Frankrig, pesten, som dræbte et utal af mennesker og hekseafbrændinger.

Vi følger romanens 4 hovedpersoner fra de er børn og til de bliver gamle. På trods af deres store forskelligheder i temperament, stand og drømme, væver deres skæbner sig sammen med hinanden og med klosterets personer og virke.

Prioren i dette kloster er en konservativ mand, som ikke kan indse, at udvikling og fremskridt er noget at bekymre sig om - især ikke hvis det betyder, at byens folk får mere indflydelse. Kingsbridges hovedhandel består af uldmarkedet, men det er i skarp konkurrence med andre byer og er helt afhængig af en bro over floden. En bro som klosteret ejer.

Merthin og Ralph er to af hovedpersonerne. De er sønner af Sir Gerald, som mister al ejendom og må flytte ind på klosteret. Det er en meget ydmygende situation og han ønsker derfor at få genrejsning af familieæren gennem sine sønner. Det er Ralph, den yngste bror, helt med på. Det eneste han ønsker er at blive ridder og få magt til at tage for sig af rigdomme, kvinder med mere - præcis som han mener, han har ret til. Brutal fyr.

Merthin er noget anderledes. Han uddanner sig som tømmer og vinder respekt ved at bygge en bedre bro over floden, da den gamle kollapser. Han fornemmer, hvad fremtiden kan byde på og forstår at gøre brug af den indsigt. Han drømmer om at blive til noget.

Gwenda en tredje hovedperson. Hun er datter af Joby, som har valgt tyveri som sin levevej og skyer ingen midler for at skaffe sig en "indtægt". Bl.a. oplærer han Gwenda i faget og sælger hende sågar på et tidspunkt som var hun en ko. Hun er dog en hårdtarbejdende kvinde med en jernvilje og hjertet rette sted. Hun ved, hvad hun vil.

Caris er den sidste hovedperson. Hun kommer fra bedre kår end Gwenda, idet hun er datter af byens oldermand Edmund Wooler. Hun er, hvad man i dag ville kalde feminist. Hun sætter stor pris på uafhængighed og er i sin tankegang og handlinger langt længere fremme end sine medborgere. Hun er med til at føre byen ind i fremtiden.

De 4 hovedpersoner mødes tilfældig som børn ved en brutal begivenhed og deres livstråde spinder sig derefter ind i hinanden gennem de næste ca. 30 år.

Det er en spændende og handlingsfyldt roman, som man har svært ved at slippe igen. At den er på over 1000 sider betyder ikke noget - faktisk vil man gerne, efter sidste side, vide mere!

Jeg har tidligere læst "Jordens søjler", som jeg også fandt umådelig spændende og selvom "Uendelig verden" er en efterfølger, er det to selvstændige romaner, som sagtens kan læses hver for sig.