Herbjørg Wassmo: Hundrede år

r

Norsk originaltitel: Hundre år
Udgave: Dansk oversættelse
Udgivet år: 2010
Sideantal: 442
Læst: Januar 2011
Karakter: 4/5











Dette er en slægtsroman først og fremmest om forfatterens mor, mormor og oldemor, tre generationer, tre stærke kvinders liv, overlevelse, håb og drømme, men også om Herbjørg Wassmo selv, der som barn udsættes for seksuelle overgreb fra faderens side. For at overleve skammen skrev hun dagbog over overgrebene og gemte siderne i en voksdugspose bag en planke i kostalden. 

Oldemoderen, Sara Susanne, bliver født præcis 100 år før Herbjørg Wassmo, heraf bogens titel. I en ung alder bliver hun gift med den meget stammende og næsten stumme Johannes og de får 12 børn sammen. Hun sidder model for englen på den altertavle, som i dag hænger i katedralen i Lofoten: Altertavle Lofoten-Katedralen. Kunstneren er præsten og de får en slags blufærdigt kærlighedsforhold til hinanden, mens hun er model. Han introducerer hende til litteraturen og hun tager den til sig med stor fascination.

Hendes yngste barn, Elida, gifter sig mod moderens vilje med den svagelige Fredrik og får 10 børn. Fredrik får hjerteproblemer og skal rejse til Oslo for at blive behandlet på Rikshospitalet. Familien splittes op idet nogle af børnene må i familiepleje og gården sælges. Efter Fredriks død, vil Elida have alle børn hjem igen, men lille Hjørdis (Wassmos mor) vil ikke hen til den fremmede dame, hun vil blive hos plejeforældrene, som hun  betragter som sine egne.

Det er et stort tab for Hjørdis at miste plejeforældrene, noget hun aldrig kommer sig over og søger kærligheden hos en mand, der ikke kan give hende den, men i stedet kontrollerer hendes liv og misbruger deres barn.

Det er en stærk og spændende historie, især oldemoderen Sara Susannes længsler, kvaler og fødselsproblemer virker stærkest. De øvrige personers historie kommer i bogen som ulogiske afbrydelser og det kan godt virke både forstyrrende og forvirrende. Jeg ville gerne have læst alle fire kvinders historie i kronologisk rækkefølge.

Samlet set er det en gribende roman om stærke kvinder og mænd der ikke er svage, om dagligliv gennem 100 år, overlevelse når vinteren er streng, drømme der tabes i hverdagens nødvendighed og meget mere på godt og ondt. Bogen kan klart anbefales.