Originaltitel: The Christmas Train
Udgave: Dansk oversættelse
Udgivelsesår: 2003
Sideantal: 224
Læst: December. 2010
Karakter: 1/5
Omkring juletid fandt jeg denne bog frem fra reolen med håbet og ønsket om at læse en god julebog. Der er nu ikke meget jul i bogen udover titlen. Det blev noget af en skuffelse!
Tom Langdon, en tidligere krigskorrespondent og nuværende journalist for intetsigende artikler i den lokale presse, skal med tog hjem fra Washington til Los Angeles for at fejre jul med kæresten. Om bord i toget møder han en række mærkelige personer, en præst, et ungt par, som skal giftes, en listetyv og flere andre, som man kan undre sig over, at de overhovedet har plads i bogen. Han møder også sin gamle kæreste, der forlod ham for flere år siden og som han ikke har glemt.
Toget kører på skinner - i hvert fald indtil det støder på alt for meget sne - men det gør historien ikke. At jeg kom igennem alle 224 sider, synes jeg er lidt af en præstation. Jeg er nu glad for jeg nåede igennem for det giver mig anledning til at kalde den superdårlig i stedet for blot dårlig!
Når man læser en roman, forventer man lidt dybde, lidt indsigt i personernes indre, men denne roman er overfladisk som en dårlig film med middelmådige skuespillere. Historien er desuden temmelig utroværdig rigtig mange steder. Det fungerer ganske enkelt ikke.
Slutningen fik mig til at spærre øjnene op. Jeg skal ikke afsløre den her, men den tog utroværdigheden op på et meget højere niveau! Den er direkte latterlig!

Det er vel bl.a. det bog blogning kan være med til, at gi de elendige romaner et skud for boven, og så få udløsning for ens opdæmmede litterære agressioner, ha, hvis der er noget der kunne kaldes således.
SvarSlet