Bogsamling

Anders Bodelsen - Mørklægning

2011-02-11T18:50:00.000+01:00

Udgivet år: 1989
Sideantal: 186
Læst: Januar 2011
Karakter: 3/5

En kendt filmproducent og vekseler, Otto Baumann, bliver myrdet i Klampenborg. Han har netop forladt et selskab på en restaurant og går den vej hjem, han altid går. Året er 1944 og det danske samfund er mere eller mindre i opløsning på dette tidspunkt.

To betjente bliver sat på sagen uden håb om egentlig opklaring, da de har så mange mordsager. Det er krigstid, tyskerne har besat Danmark og folk bliver jævnligt skudt ned på gaden. De to kriminalassistenter er Andersen og Nielsen, og de gør et oprigtigt forsøg på at få hul på sagen. Men de er knapt kommet igang før politiet bliver sat ud af spillet af tyskerne og interneret.

Det lykkes dog Nielsen at gå under jorden, hvor han fortsætter opklaringen i det skjulte og med konens hjælp.

Det er en god historie med uventet afslutning og en nem lille bog at sluge. Forfatteren formår at skildre en tid og personer i tiden meget fint og sikkert. Jeg er dog lidt utilfreds med selve slutningen af romanen, den kunne godt have været lidt længere. Jeg synes, jeg mangler noget.

David Baldacci - Hjem til jul

2011-02-11T18:19:00.001+01:00

Originaltitel: The Christmas Train

Udgave: Dansk oversættelse

Udgivelsesår: 2003

Sideantal: 224

Læst: December. 2010

Karakter: 1/5

Omkring juletid fandt jeg denne bog frem fra reolen med håbet og ønsket om at læse en god julebog. Der er nu ikke meget jul i bogen udover titlen. Det blev noget af en skuffelse!

Tom Langdon, en tidligere krigskorrespondent og nuværende journalist for intetsigende artikler i den lokale presse, skal med tog hjem fra Washington til Los Angeles for at fejre jul med kæresten. Om bord i toget møder han en række mærkelige personer, en præst, et ungt par, som skal giftes, en listetyv og flere andre, som man kan undre sig over, at de overhovedet har plads i bogen. Han møder også sin gamle kæreste, der forlod ham for flere år siden og som han ikke har glemt.

Toget kører på skinner - i hvert fald indtil det støder på alt for meget sne - men det gør historien ikke. At jeg kom igennem alle 224 sider, synes jeg er lidt af en præstation. Jeg er nu glad for jeg nåede igennem for det giver mig anledning til at kalde den superdårlig i stedet for blot dårlig!

Når man læser en roman, forventer man lidt dybde, lidt indsigt i personernes indre, men denne roman er overfladisk som en dårlig film med middelmådige skuespillere. Historien er desuden temmelig utroværdig rigtig mange steder. Det fungerer ganske enkelt ikke.

Slutningen fik mig til at spærre øjnene op. Jeg skal ikke afsløre den her, men den tog utroværdigheden op på et meget højere niveau! Den er direkte latterlig!

Lise Bidstrup - Afkørsel 12 mod Caribien

2011-02-11T17:12:00.000+01:00

Udgivet år: 2009
Sideantal: 223
Læst: Januar 2011
Karakter: 4/5

Julie er en kvinde i trediverne med godt job, mand og to børn, men hun er i den grad kørt fast i hverdagen. Så meget, at hun føler, hun ingen kærlighed har tilbage til hverken mand eller børn.

En dag på vej til arbejdet, er hun så træt af det hele, at hun kortvarigt overvejer at smadre bilen ind i autoværnet på motorvejen. I stedet kører hun hjem igen, pakker en kuffert, skriver en besked til manden og kører til lufthavnen. Her vælger hun et fly til Caribien og drager afsted.

I Caribien møder hun den lidt mystiske Owen og hans hund Boog. Han tilbyder sig som turistguide, men man finder snart ud af, at han er en slags skytsånd. Julie oplever og udsættes for lidt af hvert i sit nye liv, fra engangs-eventyr til voldeligt overfald. Owen er dog hele tiden i nærheden, hjælper og leder hende. På en lidt kringlet måde får han hende til at træffe det rigtige valg for hende og til at stå ved valget.

Man følger hendes vej gennem det caribiske eventyr, afbrudt af kapitler, som starter ens - nemlig med, at hun kører på motorvejen på vej hjem fra arbejde, men kapitlerne har forskellige slutninger, som en række tankeeksperimenter: hvad nu, hvis der skete det og det ... hvad nu hvis ... man tager afkørsel 12 mod Caribien? Hvad er drøm og hvad er virkelighed?

Jeg vil ikke afsløre slutningen, men blot anbefale bogen til andre læsere. Forfatteren har en konsekvent skrivestil, som jeg synes godt om og sammen med det psykologiske plot bliver bogen både underholdende og vedkommende.

Alaa al-Aswany - Yacobians Hus

2011-02-08T18:48:00.000+01:00

Originaltitel: 'Imarat Ya'qubyan
Udgave: Dansk oversættelse
Udgivet år: 2009
Sideantal: 256
Læst: Januar 2011
Karakter: 4/5

Bogens handling er bygget op omkring et lejligheds-kompleks i det centrale Cairo i 1990'erne, et smukt gammelt hus, som bebos af en blandet skare af forretningsfolk og fattige arbejdere, hvis skæbner fletter sig ind i hinanden.

Det er en roman om det moderne Egypten på en tid, hvor landet er splittet mellem det religiøse, den muslimske verden og den europæiske "moderne" indflydelse. Det er en roman om magt, dobbeltmoral, kærlighed, sex, politik, korruption, penge og religion blandet til en farverig cocktail.

Nogle af de personer, vi møder i bogen er:

Taha - portnerens søn, fattig, intelligent og ambitiøs. Han vil være politibetjent og arbejder målrettet for at opnå de rigtige kvalifikationer, men til den endelige prøve, opdager han, hvor korrupt systemet er. Uanset hvor meget han stræber, bliver han aldrig optaget, da han er søn af en portner. I stedet starter han på universitetet, hvor han bliver involveret i en fundamentalistisk gruppe og drømmer om at få lov til at blive martyr. Han er forlovet med Busayna, men væmmes mere og mere over hendes europæiske måde at klæde og opføre sig på.

Busayna - har mistet sin far og er nødt til at arbejde. Hun finder arbejde hos en chef, som kræver en form for kropslig nærkontakt mod betaling. Hun væmmes ved dette og føler sig ikke tro mod sin religion, men opdager, at omgangskredsen og selv hendes egen mor fortolker koranen, så det er i orden at tjene penge således, da familiens overlevelse er det vigtigste.

Hatem - er journalist og homoseksuel - og lever et udsvævende liv med alkohol. Han forelsker sig håbløst i Abduh, som er gift og har et barn. Hatem prøver at købe og besnære Abduh til at blive ved ham, men Abduh har svært ved at stå ved sin seksualitet af frygt for guds vrede.

Zaki - en ældre aristokratisk herre, som mener han er den største kvindebedårer i verdenen. Han bliver snydt af en kvinde og ender i en voldsom familiefejde med sin søster.

Det er en enestående og intens roman med nogle fascinerende personskildringer. Den er et fantastisk portræt af det moderne Egypten.

Herbjørg Wassmo: Hundrede år

2011-01-19T14:21:00.001+01:00

Norsk originaltitel: Hundre år
Udgave: Dansk oversættelse
Udgivet år: 2010
Sideantal: 442
Læst: Januar 2011
Karakter: 4/5

Dette er en slægtsroman først og fremmest om forfatterens mor, mormor og oldemor, tre generationer, tre stærke kvinders liv, overlevelse, håb og drømme, men også om Herbjørg Wassmo selv, der som barn udsættes for seksuelle overgreb fra faderens side. For at overleve skammen skrev hun dagbog over overgrebene og gemte siderne i en voksdugspose bag en planke i kostalden.

Oldemoderen, Sara Susanne, bliver født præcis 100 år før Herbjørg Wassmo, heraf bogens titel. I en ung alder bliver hun gift med den meget stammende og næsten stumme Johannes og de får 12 børn sammen. Hun sidder model for englen på den altertavle, som i dag hænger i katedralen i Lofoten: Altertavle Lofoten-Katedralen. Kunstneren er præsten og de får en slags blufærdigt kærlighedsforhold til hinanden, mens hun er model. Han introducerer hende til litteraturen og hun tager den til sig med stor fascination.

Hendes yngste barn, Elida, gifter sig mod moderens vilje med den svagelige Fredrik og får 10 børn. Fredrik får hjerteproblemer og skal rejse til Oslo for at blive behandlet på Rikshospitalet. Familien splittes op idet nogle af børnene må i familiepleje og gården sælges. Efter Fredriks død, vil Elida have alle børn hjem igen, men lille Hjørdis (Wassmos mor) vil ikke hen til den fremmede dame, hun vil blive hos plejeforældrene, som hun betragter som sine egne.

Det er et stort tab for Hjørdis at miste plejeforældrene, noget hun aldrig kommer sig over og søger kærligheden hos en mand, der ikke kan give hende den, men i stedet kontrollerer hendes liv og misbruger deres barn.

Det er en stærk og spændende historie, især oldemoderen Sara Susannes længsler, kvaler og fødselsproblemer virker stærkest. De øvrige personers historie kommer i bogen som ulogiske afbrydelser og det kan godt virke både forstyrrende og forvirrende. Jeg ville gerne have læst alle fire kvinders historie i kronologisk rækkefølge.

Samlet set er det en gribende roman om stærke kvinder og mænd der ikke er svage, om dagligliv gennem 100 år, overlevelse når vinteren er streng, drømme der tabes i hverdagens nødvendighed og meget mere på godt og ondt. Bogen kan klart anbefales.

Kazuo Ishiguro: Slip mig aldrig

2010-01-12T19:03:00.000+01:00

Originaltitel: Never Let Me Go
Udgave: Dansk oversættelse
Udg. år: 2005
Sideantal: 288
Læst: Januar 2010
Karakter: 4/5

Dette er en science-fiction roman uden grønne mænd i en ufo. Den er maskeret som en roman om en engelsk kostskole og nogle unge menneskers hverdag og liv. Handlingen udspiller sig i England i 1990'erne og virker meget realistisk.

Fortælleren er Kathy, 31 år, har været plejer i snart 12 år. Hun er vokset op på Hailsham, en isoleret, idyllisk kostskole langt ude på landet et sted i England, sammen med andre forældreløse børn. Hun fortæller sin historie, som også omfatter Ruth og Tommy, til en patient og hun gør det meget omhyggeligt, minutiøst til tider.

Hun husker tiden på Hailsham som tryg og fredelig. Børnene på Hailsham bliver opdraget af forskellige værger som giver dem en god uddannelse og opfordrer dem til at udvikle deres kunstneriske evner. Man får gennem Kathy indblik i deres hverdag med venskaber, skænderier og oplevelser, som om det er helt almindelige børn på en helt almindelig kostskole.

Langsomt går det op for én, at disse forældreløse børn ikke er så almindelige alligevel. De har aldrig haft forældre, de er kloner af "rigtige" mennesker og meningen med hele deres tilværelse er at blive organdonorer efter en periode som plejere for andre donorer. Fire donationer skal de igennem før de "afslutter". Begrebet død findes ikke i deres bevidsthed.

Kathys beretning fortælles i talesprog, langsomt og omhyggeligt. Det kan til tider sætte læserens tålmodighed på prøve samtidig med, man holdes i en spænding, hvor man ønsker at få mere at vide. Hvorfor afskærmes disse børn fra omverdenen? Hvorfor opfordres de til at være kreative? Hvorfor udvælger Madame de bedste værker til et galleri, de aldrig ser? Og hvorfor er Madame og andre bange for dem?

Gennem Kathys fortælling går det efterhånden op for både læseren og personerne i bogen, hvordan det hele hænger sammen og meningen bagved.

Bogen sætter spørgsmålstegn ved en række emner som kloning, organdonation og liv frembragt i laboratorier. Den pirker også til vores opfattelse af, hvad et liv, en tilværelse er. Hvad skal vi bruge tiden mellem fødsel og død på? Skal vi overhovedet fylde den med noget, når nu vi uundgåeligt skal dø alligevel? Og huskes vi bagefter?

Bogen er til tider lidt træg, alligevel kan man ikke lade den ligge for man ønsker svar på de spørgsmål, man stiller sig selv undervejs. Efter endt læsning er den ætset ind i bevidstheden og tankerne flyver videre med det håb, at bogen forbliver science-fiction.

Peter Langwithz: Auschwitz

2009-01-29T17:25:00.005+01:00

Udg. år: 2005
Sideantal: 431
Læst: 2004
Karakter: 5/5

Dette er en dansk beskrivelse af koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz, hvor mere end én million mennesker omkom. Man får en komplet beskrivelse af lejrens historie, dagligdagen, pinslerne, ydmygelserne og døden, og han beskriver alle fangerne ikke kun jøderne. Sproget er nøgternt og beskrivende - og det virker meget stærkt.

Der var ingen overraskelser i bogen, jeg kendte historien, men den krøb i den grad ind under huden på mig. Beretningen er så intens og grufuld på trods af nøgternheden, at man på én gang ikke kan slippe den og alligevel ønsker at lægge den fra sig fordi man ikke kan kapere mere. Den var rigtig svær at ryste af sig.

John Irving: Indtil jeg finder dig

2009-01-29T14:38:00.004+01:00

Originaltitel: Until I find you
Udgave: Dansk overættelse
Udg. år: 2005
Sideantal: 839
Læst: August 2007
Karakter: 1/5

Jeg har virkelig kæmpet med denne bog og alligevel måtte jeg opgive den. Jeg har ellers den holdning at jeg vil læse en bog til ende uanset, hvor dårlig den er, så jeg kan bedømme den optimalt. Denne bog er på over 800 sider og efter næsten 300 sider, udviklede det sig til pligtlæsning i stedet for lystlæsning. Det dur ikke.

Den er delt op i 5 dele. I første del følger man en dreng, Jack, og hans mor, som er tatovør, på deres rejse rundt i flere lande på jagt efter Jacks far. Det er en meget laaaang beskrivelse! I næste del er Jack, der nu er 8 år, startet på pigeskole, og denne del handler overordnet om Jacks tissemand og så lidt kedsommelig skuespil.

I tredje del er Jack blevet ældre, men emnet kredser stadig om forholdet til det andet køn og en vis legemesdel.

Her gav jeg op. Hvis jeg sad på en øde ø med kun denne bog, skulle den nok blive læst, men jeg har begrænset tid og en stak mere spændende bøger, så Irving må ryge ud.

Det er lidt skuffende for jeg holder normalt meget af Irvings bøger, "Hotel New Hampshire" og "Æbleblomstreglementet" står som favoritter. Måske har jeg ændret smag, jeg ved det ikke, men denne bog keder mig grusomt. Når en bog ikke fænger ved side 300, så dur den ikke. Havde den bare været halvt så lang...

Lesley Pearse: Husk mig!

2009-01-22T19:17:00.006+01:00

Originaltitel: Remember me.
Udgave: Dansk oversættelse
Udg. år: 2006
Sideantal: 422
Læst: August 2006
Karakter: 4/5

Dette er en historisk roman, som er baseret på en virkelig kvindes historie - nemlig Mary Broad, der som 18-årig rejser fra en lille landsby i England til Plymouth for at finde arbejde. Det er bare ikke så nemt, hun kommer i dårligt selskab og forsøger sig som tyv, men bliver fanget. Hun dømmes til døden (!) som 20-årig i 1786, men får dommen omstødt til syv år som straffefange i Englands nye straffefangekoloni i Australien, Botany Bay.

Rejsen dertil er straf nok. For overhovedet at overleve laver hun nogle handler med skibets officerer. Hun finder en styrke i sig selv, hun næppe vidste, hun havde.

I Australien gifter hun sig med straffefangen Will, et ægteskab som bygger mere på fornuft og overlevelse end kærlighed, selvom der bestemt er kærlighed i forholdet.

Mary opfører sig som en eksemplarisk straffefange, gør sit bedste for mand og børn, mens hun samtidig kun kan tænke på én ting: flugt.

Det lykkes rent faktisk at flygte med mand, børn og nogle andre straffefanger - 3000 mil over havet til en anden ø. Det er ikke uden omkostninger. Et af børnene dør på vejen og manden dør på øen. Hun bliver fanget og sendt hjem til England for at blive hængt.

En officer fra det skib, som fragtede hende til Australien, har stadig følelser for hende og kæmper for hendes frigivelse sammen med andre, som også finder hendes dom uretfærdig. Hun har på dette tidspunkt virkelig betalt for sit forsøg på tyveri.

Jeg vil ikke røbe slutningen, men blot anbefale at læse den for den er medrivende. At den er bygget over en virkelig historie, gør den ekstra grum. Utroligt hvad mennesker formår selv under de strengeste forhold.

Ken Follett: Uendelig verden

2009-01-21T19:08:00.015+01:00

Originaltitel: World without end
Udgave: Dansk oversættelse
Udg. år: 2008
Sideantal: 1063
Læst: Oktober 2008
Karakter: 4/5

Romanen er en selvstændig fortsættelse af "Jordens søjler" og foregår ca. 150 år senere. Handlingen udspiller sig omkring et kloster i den fiktive engelske by Kingsbridge i 1300-tallet, en periode præget af krig mellem England og Frankrig, pesten, som dræbte et utal af mennesker og hekseafbrændinger.

Vi følger romanens 4 hovedpersoner fra de er børn og til de bliver gamle. På trods af deres store forskelligheder i temperament, stand og drømme, væver deres skæbner sig sammen med hinanden og med klosterets personer og virke.

Prioren i dette kloster er en konservativ mand, som ikke kan indse, at udvikling og fremskridt er noget at bekymre sig om - især ikke hvis det betyder, at byens folk får mere indflydelse. Kingsbridges hovedhandel består af uldmarkedet, men det er i skarp konkurrence med andre byer og er helt afhængig af en bro over floden. En bro som klosteret ejer.

Merthin og Ralph er to af hovedpersonerne. De er sønner af Sir Gerald, som mister al ejendom og må flytte ind på klosteret. Det er en meget ydmygende situation og han ønsker derfor at få genrejsning af familieæren gennem sine sønner. Det er Ralph, den yngste bror, helt med på. Det eneste han ønsker er at blive ridder og få magt til at tage for sig af rigdomme, kvinder med mere - præcis som han mener, han har ret til. Brutal fyr.

Merthin er noget anderledes. Han uddanner sig som tømmer og vinder respekt ved at bygge en bedre bro over floden, da den gamle kollapser. Han fornemmer, hvad fremtiden kan byde på og forstår at gøre brug af den indsigt. Han drømmer om at blive til noget.

Gwenda en tredje hovedperson. Hun er datter af Joby, som har valgt tyveri som sin levevej og skyer ingen midler for at skaffe sig en "indtægt". Bl.a. oplærer han Gwenda i faget og sælger hende sågar på et tidspunkt som var hun en ko. Hun er dog en hårdtarbejdende kvinde med en jernvilje og hjertet rette sted. Hun ved, hvad hun vil.

Caris er den sidste hovedperson. Hun kommer fra bedre kår end Gwenda, idet hun er datter af byens oldermand Edmund Wooler. Hun er, hvad man i dag ville kalde feminist. Hun sætter stor pris på uafhængighed og er i sin tankegang og handlinger langt længere fremme end sine medborgere. Hun er med til at føre byen ind i fremtiden.

De 4 hovedpersoner mødes tilfældig som børn ved en brutal begivenhed og deres livstråde spinder sig derefter ind i hinanden gennem de næste ca. 30 år.

Det er en spændende og handlingsfyldt roman, som man har svært ved at slippe igen. At den er på over 1000 sider betyder ikke noget - faktisk vil man gerne, efter sidste side, vide mere!

Jeg har tidligere læst "Jordens søjler", som jeg også fandt umådelig spændende og selvom "Uendelig verden" er en efterfølger, er det to selvstændige romaner, som sagtens kan læses hver for sig.

Khaled Hosseini: Drageløberen

2009-01-21T17:10:00.006+01:00

Originaltitel: The Kite Runner
Udgave: Dansk oversættelse
Udg. år: 2004
Sideantal: 258
Læst: September 2007
Karakter: 4/5

Hovedpersonen er Amir, som vokser op i Kabul i Afghanistan i et overklassemiljø. Hassan, som er faderens tjeners søn og Amirs tjen er, er også hans bedste ven, men det indrømmer han ikke, da han ikke mener, man kan være ven med en tjener.

Amir har mistet sin mor i barselsseng og higer efter sin fars kærlighed og opmærksomhed. Han deltager i den årlige dragekonkurrence og gør alt hvad han kan for at vinde, så faderen kan blive stolt over ham. Hassan skal hjælpe ham med at nå dette mål, men der sker noget grusomt med Hassan og selvom Amir kunne have hjulpet ham, gør han det ikke.

Han plages efterfølgende af dårlig samvittighed gennem årene fremover og det påvirker flere sider af det liv, han lever i USA sammen med sin far efter de flygtede fra Afghanistan, da russerne invaderede landet.

Flere år senere får han mulighed for at vende tilbage og gøre uret god igen, da en syg onkel beder ham komme og giver ham nogle chokerende oplysninger, som vender op og ned på det hele. Det bliver en hård kamp, men drevet af barndommens dårlige samvittighed tager han kampen op.

Romanen er spændende, medrivende, godt bygget op og rigtig godt fortalt. Jeg læste den sådan set kun fordi, den er meget omtalt, nærmest ikke til at komme udenom. Hvis jeg havde fået fat i bogen på biblioteket ved en tilfældighed, var den næppe kommet med hjem. Nu har jeg læst den og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Den kommer ikke på listen over de bedste bøger, jeg har læst, men jeg vil til hver en tid anbefale den.

Elizabeth Kostova: Historikeren

2009-01-21T14:55:00.005+01:00

Originaltitel: The Historian
Udgave: Dansk oversættelse
Udg. år: 2006
Sideantal: 2 bind, ialt 649 sider
Læst: April 2008
Karakter: 2/5

Bogen er forfatterens debutroman, strækker sig over 649 sider fordelt på to bind og foregår i tre tidsperioder: 1930'erne, 1950'erne og 1970'erne.

I 1950'erne finder Paul, som er en amerikansk historiestuderende, en mystisk bog med billedet af en drage og ordet Drakulya. Pauls vejleder på universitetet, professor Rossi, har mange år tidligere (i 1930'erne) fundet en lignende bog og søgte dengang efter bogens oprindelse. Han bliver rystet over, at Paul nu også er involveret for bogen er vejen til sandheden om fyrst Dracula, en yderst farlig vej, og han fraråder Paul at udforske det yderligere.

Professoren forsvinder på mystisk vis lige efter advarslen til Paul, som nu indleder en eftersøgning af ham og dermed også en jagt på Drakula. Denne eftersøgning fører han gennem Tyrkiet, Ungarn og Bulgarien sammen med en kvinde, Helen, der har samme mål for øje, idet hun påstår professor Rossi er hendes far.

I 1970'erne begiver Pauls datter sig ud på en eftersøgning af faderen, da denne forsvinder ligeså mystisk som professor Rossi.

De tre tidsperioder flettes sammen gennem bogen, giver mening til hinanden og forklarer hovedpersonernes egne historier. Den røde tråd er Drakula.

Bogens omtale lød spændende og den er da også kaldt "Da Vinci - agtig", idet der foregår et stort opklaringsarbejde gennem skriftlige kilder på biblioteker mm. Men efter jeg har læst mig igennem samtlige 649 sider er det bestemt ikke ordet "spændende" der falder lige for - tværtimod.

Den har sine momenter, hvor man bliver lidt grebet, men der imellem er der passager, som dels ikke virker og som dels er langtrukne. Jeg faldt flere gange ud af historien og analyserede handlingen samt virkemidlerne i stedet for at lade mig opsluge. Det er jo ligesom ikke meningen med en spændingsbog.

Og så er der lige det med Drakula. Han burde være uhyggelig, men for mig er hele sceneriet med lange, spidse hjørnetænder, blodtørst, dagslys, hvidløg, sølvkugler, krucifiks osv. nærmest komisk. I stedet for at føle uhygge, havde jeg flere gange lyst til at fnise. I bogen jagter man en grev Drakula, som man ikke er sikker på, er død eller levende, og som kan forskellige stunts, jeg ikke før har hørt om i forbindelse med Drakula - og som efter min mening ikke fungerer.

Slutningen er direkte latterlig og bogen efterlader et hav af løse ender, jeg godt ville have haft svar på. Så alt i alt vil jeg kun anbefale denne bog til dem, som synes Drakula er virkelig uhyggelig!

P.D. James: Death in Holy Orders

2009-01-21T14:44:00.007+01:00

Dansk titel: Gejstlig død
Udgave: Original engelsk
Udg. år: 2001
Sideantal: 387
Læst: Juli 2008
Karakter: 3/5

Bogens hovedperson er ikke overraskende kriminalinspektør Dalgliesh. Han tager på ferie på et præsteseminarium på Suffolks kyst, hvor han også var på ferie som barn. Det er nu ikke udelukket ferie, for han er blevet opfordret til diskret at undersøge en drengs mystiske død. Han var studerende på stedet.

Kort efter Dalgliesh ankommer bliver en besøgende provst brutalt myrdet foran kirkens alter en stormfuld nat. De fleste studerende er på weekend og et stort træ er væltet i stormen, så vejen til og fra er spærret. Det reducerer antallet af mistænkte til de tilstedeværende. De øvrige gæster er en forsker, en gæstelærer og en lokal politiinspektør, som er på randen af et psykisk nervesammenbrud. Og så er der selvfølgelig personalet på stedet.

Den myrdede provst var hadet af flere på stedet og desuden igang med at få præsteseminariet lukket, så der er motiver nok. Beskrivelsen af personerne på stedet, deres hemmeligheder og historie er meget fin og man får sympati med dem og deres kamp for at bevare stedet som det er, den gamle bygning, de gamle traditioner som slet ikke er tidsvarende. Den mest usympatiske er faktisk provsten, han er ikke elskelig.

Dalgliesh opklarer selvfølgelig det hele - og ikke uden dramatik. En spirende kærlighed er der også plads til.

Romanen er ikke den bedste af P.D. James, jeg har læst. Spændende er den, men jeg kunne bedre lide The Murder Room (dansk: Mordsalen) og The Lighthouse (dansk: Fyret).

Anne B. Ragde: Berlinerpoplerne

2009-01-20T20:04:00.006+01:00

Originaltitel: Berlinerpoplerne
Udgave: dansk oversættelse fra norsk.
Udg. år:2007
Sideantal: 298
Læst: Januar 2008
Karakter: 4/5

Berlinerpoplerne er skrevet af den norske forfatter Anne B. Ragde. Det er en familiekrønike med omdrejningspunkt omkring tre brødre, som er henholdsvis bonde, bedemand og bøsse. De er opvokset på en gård i en familie, hvor man ikke taler ud om tingene, men forventer at børnene finder sig en passende tilværelse og indretter sig efter de gamle normer.

Den ældste bror, Tor, er grisebonde på slægtsgården, som efterhånden er præget af et generelt forfald. Han er aldrig blevet gift, men har en datter, Torunn, som han næsten ikke har kontakt med. Han bor i stedet sammen med forældrene. Det er moderen, som bestemmer over dagligdagen, sønnen og den underkuede fader som ikke har noget at skulle have sagt.

Den mellemste bror, Margido, er bedemand og heller ikke gift. Den yngste bror, Erlend, flygter nærmest fra Norge til København, hvor han springer ud som bøsse. Han bor nu sammen med Krumme og har skabt sig en karriere som dekoratør.

Ingen af brødrene har haft rigtig kontakt med hinanden i mindst 20 år, men da moderen bliver syg en uge før jul og skal dø, samles de alle modvilligt - inklusiv den ældste brors datter. Efter moderens død bryder Tor sammen, hun var hans faste holdpunkt i tilværelsen og han kan ikke overskue forandringen. Som støtte bliver Torunn og Erlend på gården, hvor de går i gang med en hovedrengøring af den forfaldne gård.

Men det er ikke kun stuerne, der bliver luftet ud og ryddet op i. Også familiens godt gemte skeletter rasler ud af skabene og hemmeligheder kommer frem i lyset. Det er for dem alle en indre rejse gennem følelsernes hav og der opstår en vis forståelse og sympati.

Det er, hvad jeg vil kalde en god hyggebog. Man bliver draget ind i familien og kommer til at holde af hver enkelt - og man bliver nysgerrig efter at vide mere. Heldigvis er der en efterfølger: Eremitkrebsene.

Haruki Murakami: Kafka på stranden

2009-01-20T11:58:00.005+01:00

Originaltitel: Umibe no Kafuka
Udgave: Dansk oversættelse
Udg. år: 2007
Sideantal: 459
Læst: September 2007
Karakter: 5/5

Kafka på stranden er skrevet af Haruki Murakami. Bagpå bogen står følgende omtale:

På sin femtenårs fødselsdag stikker Kafka Tamura af hjemmefra. Blandt de få ting, han tager med, er et fotografi af ham selv og hans storesøster fra dengang, han var tre år, og hun var ni. De sidder på en strand og ler lykkeligt. Man Kafka kan slet ikke huske, at han har været lykkelig. Han har hverken set sin mor eller sin søster siden dengang, og hans far, som han nu flygter fra, har plantet en sælsom spådom hos ham. Han stiger på natbussen i Tokyo og påbegynder sin rejse mod øen Shikoku, som han føler sig draget imod, og hvor ingen vil finde på at lede efter ham.

Samtidig et andet sted i byen leder en ældre herre efter en bortløben kat. Han hedder Nakata, og han kan ikke læse og skrive, men han kan tale med katte. Den evne kom til ham, efter at han som barn overlevede en uforklarlig og skræmmende hændelse på Risskålsbjerget i 1944. Jagten på katten fører den gamle mand lige i armene på kattedræberen Johnnie Walker. Det møde gennemryster hans enkle verden og sender ham ud på en rejse mod øen Shikoku. Hvorfor han må af sted, ved han ikke, han ved bare, at han bliver trukket i den retning.

Fra nu af er drengen og den gamle mands skæbner flettet sammen i et eventyr, der er som en sandstorm - som drengen Krage siger: "Du er nødt til at trænge igennem den frygtelige sandstorm, og når du træder ud af stormen, vil du ikke være den samme, som da du trådte ind i den, for det er jo det, stormen handler om."

Bogen er meget poetisk og fyldt med symbolik. Personer og handling flettes sammen med drømmes indflydelse og magt. Blandt flere ting handler den om biblioteker, musik, seksualitet, katte, liv og død. Det er en rigtig god bog, synes jeg, fascinerende, levende og tankevækkende.

Jeg har tidligere læst "Trækopfuglens krønike" af samme forfatter og det var også en meget fascinerende bog.

Peter Høeg: Den stille pige

2009-01-20T11:32:00.004+01:00

Udg. år: 2006
Sideantal: 409
Læst: September 2007
Karakter: 4/5

"Den stille pige" er skrevet af Peter Høeg. Det er en andeledes bog, men spændende, som man kan forvente af Peter Høeg.

Den handler om Kasper Krone som blandt mange ting er en international kendt klovn, terapeut og har en kæmpe skattegæld, som han eftersøges for i flere lande. Han har på et tidspunkt undervist en lille pige. Denne pige bortføres sammen med andre børn og han indleder en jagt efter hende samtidig med han selv jages af myndighederne, som vil have ham stillet til regnskab for skattegælden. Sideløbende er der en række jordskælv i København og der er noget mystisk med disse bortførte børn, som tillægges usædvanlige evner.

Kasper har desuden en helt usædvanlig skarp hørelse. Han kan høre folks følelser, vibrationer og alt muligt andet, han er nærmest tankelæser - og så kan han charmere og snyde sig ind allevegne.

Vejen gennem bogen kringlet, mærkelig og fascinerende på samme tid. Den kræver opmærksomhed, koncentration og er ikke særlig egnet til at læse i toget, hvor jeg flere gange måtte et par sider tilbage fordi jeg var helt hægtet af! Men den er rigtig god og jeg vil bestemt anbefale den. Ved lejlighed vil jeg genlæse den for at få alle de detaljer med som bogen er så rig på.

Jeg har tidligere læst "Frøken Smillas fornemmelse for sne" - "Forestilling om det tyvende århundrede" - "De måske egnede" og "Kvinden og aben". Bortset fra sidstnævnte, som jeg ikke brød mig om, er de alle anderledes og meget fascinerende bøger. Men som det ofte er: enten læser man Peter Høeg med stor fornøjelse eller også kan man ikke holde ham ud.

Salman Rushdie: Klovnen Shalimar

2009-01-20T10:45:00.010+01:00

Originaltitel: Shalimar the clown
Udgave: Dansk oversættelse.
Udg. år: 2006
Sideantal: 409
Læst: December 2007
Karakter: 5/5

Før denne bog var mit kendskab til Salman Rushdie latterlig lille. Jeg huskede ham for bogen: "De sataniske vers" som førte til, han fik en fatwah fra muslimske overhoveder og måtte gå under jorden. I min bevidsthed var han en religiøs forfatter, som skrev om islam og dermed ganske uinteressant for mig. Jeg synes heller ikke klovne er særlig interessante, så havde jeg set bogen på biblioteket med den titel og forfatter, ville jeg næppe have værdiget den et blik. Men jeg læste en omtale og blev fristet til at give den en chance.

Det er en roman, hvor man ikke behøver at læse slutningen for at få at vide, hvem morderen er. Han afsløres på de første sider. Den tidligere amerikanske ambassadør i Indien, Max Ophuls, myrdes i datterens gadedør af chaufføren, klovnen Shalimar. Det tager dog ikke pusten fra romanen, tværtimod bliver man meget nysgerrig efter at vide, hvorfor det sker.

Vi tages med tilbage i tiden til Kashmir, hvor vi gennem flere personers øjne er vidner til, hvordan det paradisiske Kashmir ødelægges af krig og konflikter, som involverer Indien og Pakistan, hinduer og muslimer, USA og USSR. Det politiske er spundet ind i selve historien og understøtter denne uden at gøre romanen til direkte politisk.

Historien tager sin begyndelse ved to af romanens hovedpersoner. Klovnen og linedanseren Shalimar, som er muslim, forelsker sig i landsbyens smukkeste pige, danseren Boonyi, som er hindu. Det er ikke uden konflikter, at forene de to, men gift bliver de, og alt er godt indtil Max Ophuls kommer til Kashmir. Hvad der videre sker vil jeg ikke røbe, den læseoplevelse vil jeg ikke fratage nogen for selvom man kender morderen, overraskes man flere gange. Slutningen er også ganske overraskende.

Max Ophuls var som ung i Frankrig under anden verdenskrig med i modstandsbevægelsen mod nazisterne. Senere bliver han en slags hemmelig forhandler for amerikanske interesser verden over og en leder for kampen mod terrorisme. Han har en datter India, som også spiller en stor rolle i romanen. Hun kender meget lidt til faderens fortid i Kashmir, et sted, som for hende står som et paradis, hun drages imod.

Det går ikke særligt godt for bogens tre hovedpersoner: Max Ophuls svigter og sårer flere personer, og ender med at blive myrdet. Shalimar forandrer sig fra en følsom og blid klovn til en koldblodig massemorder. Boonyi svigter sine rødder og sig selv pga. ambitioner om en anden tilværelse udenfor landsbyen.

Rushdie har en fortællestil og et sprog, som er helt betagende. Han formår af beskrive og gøre sine romanfigurer levende, så man både ser og føler dem, uden at han har beskrevet dem direkte. Hans evne til at opbygge og give en historie farve og kraft er helt unik og meget medrivende.

Det er ikke sidste gang, jeg læser en bog af Salman Rushdie.